Svensk
In English
Dansk

En lys idé om sponsering

Kan en svensk virksomhed forandre livet og give fremtidshåb til en landsby på den anden side af jordkloden? Helt klart ja! Spørg bare Holtab, som i 2009 bogstavelig talt begyndte at sprede lys over Himalaya.

I 2009 påbegyndte virksomheden sit engagement i den nepalesiske landsby Jyamrung. Den ligger i et vejløst terræn, hvor hvide bjergtoppe bevogter en brusende flod. Livet leves langt hen ad vejen, ligesom man levede i middelalderen. Husene har jordgulve, maden laves over åben ild, og hverdagen retter sig efter solens gang.

 

Set fra vores perspektiv lyder det måske romantisk. Men sideløbende er der også mindre tiltalende sider. Mange børn er underernærede. Kvinderne føder deres børn hjemme uden adgang til varmt vand eller en varm seng. Kulden er til at tage og føle på, og fattigdommen er lige så massiv som det mørke, der tidligt om aftenen sænker sig over landsbyen og får livet til at gå i stå.

 

Holtabs mål var dermed givet: Jyamrung skulle have elektricitet og lys og en bæredygtig fremtid. Det, der lyder som en bagatel i vores del af verden, er betydelig mere kompliceret i Nepal. Landet er plaget af politisk uro og massiv korruption. Årtier med bistandsafhængighed er også gået ud over selvværdet. Mange prisværdige bistandsprojekter er mislykkedes, fordi pengene er havnet i de forkerte lommer, og mange store investeringer har fået lov at forfalde og er blevet ubrugelige, når donatorerne er rejst hjem. Holtab-modellen har derfor fokus på personligt ansvar, lokalt samarbejde og aktiv medvirken fra egnens befolkning.

 

Forudsætninger og mål »
Gennemførelse »
Billedgalleri »
Video "Elektricitet i Jyamrung - fra mørke til lys" »

Elektricitet i Jyamrung – fra mørke til lys
Se filmen
Download
Du kan downloade en mappe hvis elprojektet i Nepal: