Svensk
In English
Dansk

Samarbejde tilfører mere energi til danske supersygehuse

I Danmark har man truffet en politisk beslutning om at bygge flere supersygehuse forskellige steder i landet. Lige nu pågår arbejdet i Aarhus, og Holtab samarbejder med Schneider Electric for deres fælles kunde, energiselskabet NRGi og EL:CON.
– Sygehuse stiller meget høje krav til strømforsyning, og der er behov for redundans af alle stationer. Hvis den ene station ikke fungerer, så skal den anden gøre det, forklarer Ebbe Klarskov Andersen hos Holtab.

Det lokale energiselskab, NRGi, og deres installationsselskab, EL:CON, er hovedentreprenør på opgaven og har sammen med sygehuset udarbejdet en kravspecifikation til, hvordan strømforsyningen skal fungere. Løsningen har Schenider Electric og Holtab udarbejdet i fællesskab.

– Vi er rigtig glade for samarbejdet med Holtab, som jo er en ny spiller på det danske marked. Vi konstaterede, at kunden købte af os begge, og at vi sammen kunne skabe en mere komplet løsning, og det viste sig at være en rigtig god idé, konstaterer Jørgen Heine Rasmussen fra Schneider Electric.

Udviklet i Tingsryd

Det blev en specialløsning til supersygehuset i Aarhus, som blev udviklet i konstruktionsafdelingen hos Holtab i Tingsryd.
 
– De har foretaget en tilpasning og implementeret den i vores anlæg, forklarer Jørgen Heine Rasmussen.
 
– Vi har udbygget Schneiders koblingsanlæg, lavet en ekstra skuffe og en sokkel, som er mere monteringsvenlig, og det er blevet meget værdsat af montørerne i projektet, fortæller Ebbe Klarskov Andersen.

Samarbejdet fortsætter

Stationerne bygges på Holtabs fabrik i Tingsryd, hvor også indholdet bliver installeret, og leveres brugsklare til Aarhus.
 
– Vi har ordrer på ti stationer og har seks tilbage i dette projekt, men samarbejdet med Schneider Electric vil blive fortsat. Det næste bliver sygehuset i Herning og derefter i Odense, afslutter Ebbe Klarskov Andersen.
Ebbe Klarskov Andersen
Holtab¶
Jørgen Heine Rasmussen
Schneider Electric¶
Nyhedsbrev Effektfuld
Dette er en artikel offentliggjort i vores nyhedsbrev Effektfuld. Tilmeld dig Effektfuld så sender vi de kommende numre til din e-mailadresse. Du er velkommen til at læse noget fra tidligere udgivelser.